Personal tools
You are here: Home About GI Norden Documents (sorted after year) 2000 Forslag årsmøte 2000

Forslag årsmøte 2000

Forslag til GI Nordens årsmøde d. 27.10.2000 i Reykjavik


Baggrund.

I den tid foreningen har eksisteret er GI Nordens styrelse blevet udvidet med medlemmer fra Island og der har nu været afholdt konferencer to gange i Reykjavik. Islands repræsentation i styrelsen har således gavnet både GI Nordens medlemmer som sådan, men har også bidraget til at give det lokale GIS-miljø på Island en kontaktflade til de øvrige nordiske lande og dermed lettere adgang til viden og erfaring i det samlede nordiske GIS-miljø.

Dette er baggrunden for, at det nu foreslås at også Grønland og Færøerne får mulighed for selvstændig repræsentation i GI Nordens styrelse.

Forslaget.

Det foreslås:

  • at Grønland og Færøerne kan deltage som observatør med hver ét medlem i GI Nordens styrelse
  • medlemmerne skal udpeges af et valgnævn og vælges for to år ad gangen på årsmødet (se dog nedenfor vedr. valget i år)
  • observatørmedlemmer har taleret men ikke stemmeret i styrelsen
  • observatørmedlemmer dækker selv udgifter til rejser i forbindelse med styrelsens møder, medens GI Norden dækker deltagerafgiften på den årlige konference samt ophold i forbindelse med styrelsens møder
  • hvis forslaget vedtages tildeles der på årsmødet i år pladser til observatørmedlemmer for Grønland og Færøerne, som kan besættes umiddelbart efter udpegning af personer fra vælgnævnene for Grønland og Færøerne

Konsekvenser.

Årsmødet kan umiddelbart vedtage at tilknytte observatørmedlemmer til styrelsen uden vedtægtsændring, da disse medlemmer ikke har stemmeret i styrelsen. Af informative hensyn foreslås det dog, at der ved næste årsmøde forelægges et forslag til reviderede vedtægter, der udvidet med bestemmelser om observatørmedlemmer.

Økonomisk vil forslaget belaste GI Norden med et beløb, der svarer til to deltagerafgifter pr år samt ophold for to personer, dvs skønsmæssigt maksimalt 20.000 NOK. I øvrigt opfordres styrelsen til - sammen med de grønlandske og færøiske observatørmedlemmer - at undersøge mulighederne for at Nordisk Råd eller Nordisk Ministerråd kan støtte Grønlands og Færøernes deltagelse i styrelsen økonomisk.


Reykjavik d. 27.10.2000

Erik Vagn Hansen
Jesper Kristensen
Poul Daugbjerg

Document Actions